mandag den 23. marts 2015

Sydney

Storby stemning 
Sydney er en storby med fuld skrald på og hvor der er store kontraster mellem mennesker, både kulturelt og på den økonomisk situation, m.m.! Byen er travl og der er utallige muligheder! 

Vi har boet på hostel midt i China town. Og China town er virkelig en blanding af mange asiatiske kulturer. Alle mennesker, butikker og supermarkeder er thai, kinesisk, japansk eller vietnamesisk! - Du finder ikke et australsk supermarked eller butik i denne bydel. Det eneste genkendelige i denne bydel var McDonalds og Starbucks ;) 

Kaffe på hostel-cafeen!  

Sydney virker til at være en by med plads til alle, men folk lever grupperet. Der er ingen tvivl, om du befinder dig i bydelen med mest australsk befolkning eller om du befinder dig, i den ende hvor de asiatiske kulturer holder til. 

Kæmpe fan af denne juice/smoothie bar! Alt er lavet med friske råvarer og smager fantastisk:) 


I parken, nær vores hostel, var der en stor del af hjemløse. De lå på bænke, nogle havde slået telte op i parken, mens andre lå i græsset og sov. Samtidig var der mange mennesker som brugte denne park til at spise frokost og hænge ud. 


På paddy's market i China town. Chris har ingen problemer med at holde overblikket - højde forskellen var virkelig markant! :D 

Vi har haft nogle dejlige dage i Sydney, desværre har det været meget overskyet alle dage undtagen første dag, hvor vi var ude at se operahuset og den fine botaniske have, som var en fantastisk kontrast til den larmende og hektiske storby stemning. Den botaniske have er fyldt med smuk natur, store snoede træer, rislende vandløb, eksotiske blomster og dyrelyde! :) 

Her er vi på vej ind i botanisk have efter et visit ved operahuset!

Vi var fredag aften ude at spise vietnamesisk, på et helt fantastisk sted, som hedder Viet Town! 
Det var helt exceptionelt og gennemført, med flere forskellige dele-retter. Hele oplevelsen var god - Velholdt restaurant, personale med overblik og maden er noget af de bedste, vi begge, længe har fået. - Vores debut med vietnamesisk mad var bestemt en succes. :)

Nu er vi på vej videre op ad østkysten, vi er lige nu på et tog sammen med 25 andre backpackers, og en crazy surfer dude (guide). Vi skal i de næste 5 dage, bo i et surf område mellem Coffs Harbour og Byron Bay! Ser frem til fede oplevelser med Mojo-surf i Camp Spot X! :D 

Btw... Så har vi fået job pr 16/4! På en Cattle farm, hvor vi får lidt forskellige opgaver, bl.a. drive kvæg, og andre opgaver omkring farmens dyr, derudover skal jeg ride familiens 6 polo heste, som skal i form til sæsonens polo-cross games! :) 

Xxx
Chris & Jo 

mandag den 16. marts 2015

Melbourne!

Flyvetur og Ankomst
Lørdag d. 14/3 ved midnatstid ankom vi til vores hostel i St. Kilda som ligger i udkanten af Melbourne  - endelig fremme, efter 19 timers flytransport plus det løse (bus, en taxatur og ventetid i lufthavne). Tidsforskellen er 8t+ dansktid, og det kan mærkes! Vores søvnrytme har fået sig en rutsjetur, men vi  er så småt ved at have den vendt nu . :)

Her er et billede fra vores skift i Dubai lufthavn - Chris er meget glad, da vi skal ud at flyve med verdensstørste passagerfly - Airbus A380. ;)

Albert Park
Første dag, søndag, startede vi med en løbetur ved havet, derefter tog vi ind til Albert Park, for at se Rolex Australian Grand Prix '15! Jeps, Formel 1! - super fed oplevelse. Desværre hørte vi over højtalerne at Kevin Magnussen måtte udgå pga. motorproblemer, allerede under første test runde. Vi var ellers SÅ klar til at heppe! 🙈
Men rigtig spændende dag, med mange fede shows. Bl.a. Diverse Shows i luften - Synkron flyvning, derefter et mega vildt show med et jetjagerfly, som blev kastet rundt i luften og strøg henover os, så tæt på jorden som muligt. Efterfølgende kom der et stort Boeing 777 passagerfly+ flere helikoptere var i luften over Melbourne.
 
Grand prix i fuld gang!


En kold redbull må være på sin plads til Formel 1 grand prix. Der var desuden redbull-lir over alt
! 

Ferrari-stand med kollektion af rigtig mange modeller i alle aldre

Udgået Formel 1 bil med egen vagt! - det kan godt gå hen og blive en lang dag.

Melbourne, City! 
I dag, mandag, har vi fået styr på alt det praktiske - australske bankkonti, australske telefonnumre og vores tax no. er sat i gang. Så er vi klar til at tjene penge, men først ser vi frem til en fed måned med en god portion oplevelser langs den australske østkyst! :)




Trams - med sporvogn tager det ca 20 min at komme ind til Melbourne Midtby fra vores hostel i St. Kilda, forstad til Melbourne. 

Chill out på St. Kilda Beach her til aften!


Tre dage i Melbourne er fløjet afsted, og udover en lettere solbrændt Chris, så går det nu ganske glimrende her! Vi har det altså bare dejligt! :) :)    

Xxx 
Chris og Jo <3