Polo Crosse stævne i Quilpie
De sidste knap 3 måneder har Chris og jeg boet på Warrego Park. Vores hverdag har bestået opgaver som at flytte kvæg, får og geder på crossere og heste, og træne polocrosse heste, derudover har vi været med til at lave dingo/kænguru hegn. Helt nøjagtigt 24 km hegn! De 24 km er dog en lille del af det i alt 190 km lange hegn, som ni landmænd er gået sammen om at lave, for at holde kænguruer og dingoer væk fra deres marker. Hegnet er 1.75 m højt og lavet i trådnet og pigtråd, så intet kommer hverken ind eller ud. Jurassic park kan godt pakken sammen ;)
Billeder fra vores jobs
Babysitter et lam der har mistet sin mor.
Jeg har haft to ungheste i tilridning/ridning for nogle lokale folk, for at tjene lidt ekstra. Et par ganske fine ponyer.
Vi har været med til at øremærke, brændemærke og kastrere kvæg og oplevet en helt anden måde at drive landbrug end eksempelvis i Danmark. Her går naturen sin gang - Her er ingen slagte dyr i stalde, her er ingen antibiotika i fodret. Dyrene passer sig selv og lever frit i naturen på farmens store arealer til de køres til slagt eller sælges til andet formål. Her har dyrene den livskvalitet, som man kun kunne ønske alle slagtedyr måtte have, men realistisk set aldrig ville kunne lade sig gøre i et lille land som Danmark.
Vi har brugt meget tid sammen med nogle herlige fyre fra Wyandra. De har taget os med på vildsvinejagt, kængurujagt og så har vi drukket alt for meget bundaberg rom, og det har været skide hyggeligt. Hvis man siger nej tak til en rom og cola herude i the Bush, så får man vide at man skal "harden the fuck up" med et smil på læben, er tonen altid hård og sarkastisk herude. :)
Jeg har nedlagt denne store bisse, med kniv. Simpelthen en helt vild oplevelse! - løbesko og -tøj er at foretrække, da man løber efter vildsvinet, med hunde som er trænet til at fange vildsvinet.
Vi har fået nogle ubeskrivelige og uforglemmelige oplevelser med i baggagen. Vi har fået nogle fantastiske bekendtskaber og oplevet en del af Australien som de fleste turister ikke kommer i nærheden af, på Australiens kyster.
Her har vi besøg af nogle campister, som havde to overnatninger på Webbs ejendom. 4 pensionist par, som sammen rejser rundt i Australien. Det var så hyggeligt at have dem på besøg!
Jeg kommer til at savne de her skønne hunde! Især C.J. ! (øverst t. Venstre) Han har været min trofaste følgesvend i 3mdr. :)
Nu drager vi mod det nordlige Australien, hvor der er subtropisk klima. Der er varmt hele året rundt, ca 30 grader her i vintersæsonen!
Vi havde lidt start problemer her til morgen, typisk at det sker på dagen, hvor vi begiver os ud på en rejse på 2300 km! - heldigvis kom Russell (pub ejer og Byens altmuligmand) os til undsætning og fik gang i the White lightning. Bagagerummet er pakket med ekstra vand og benzin, og så krydser vi fingre for at det gamle skrog kan køre os hele vejen til Darwin på de øde veje her i Queensland.
Af hjertet tak til familien Webb for alt. Vi har haft 3 fantastiske måneder!